VERDEN ER FULD AF VEJE: Anmeldelser af 10 værker på festivalen (1:2)

Bogforsiderne til de anmeldte værker.

 

Som noget nyt er her en oversigt over og uddrag fra de anmeldelser af mange af de værker, der præsenteres på festivalen. 

Hvert år medvirker 30 nye kunstnere. Det er for at sætte ekstra fokus på de overvejende debuterende forfattere og digtere.

Indtil videre er der anmeldt 10 værker, der er med på den kommende festival.

Her er små uddrag/smagsprøver (og der kommer stadig flere til):

Anne Zenon

BALALAS FEST

”Balalals Fest” er skøn. Så enkelt kan det siges. Silles mor drikker og har fået sit liv slået i stykker efter at en marokkansk kæreste droppede hende. Sille prøver så godt hun kan at få det til at glide. Kommunen blander sig og kommer med et ultimatum: hvis moren ikke opgiver drikkeriet, kommer hun, Sille, i familiepleje. I skolen er Sille en af de seje. Faktisk så sej, at det er svært for hende at nå frem til sine mere menneskelige sider, og hun chikanerer nogle af de andre. Mia, hendes bedste veninde, er den eneste som hun tør tage med hjem, for rodet og de tomme flasker vil hun ikke have andre til at se."

Freja Bøgh Lassen

FOR AT GÅ MED DIG

"De tre fortællinger er centreret omkring smerten ved at miste. Om sorgen, der slet ikke passer ind nogen steder. Hvor går man hen med den? Der er ikke plads til den mellem mennesker. Vi er bange for den – og med god grund, for hvordan skal vi tackle den? 

Fortællinger rummer ingen svar, men stiller mange spørgsmål i Freja Bøgh Lassens stærke debut-udgivelse.."

Linette Valeri Storm

LAURAS BOG

"LAURAS BOG" er som en besværgelse, som at træde ind i et ritual, hvor der hviskes og tiskes i krogene. Kærligheden slår med fuld kraft alt og alle omkuld. Laura er en naturkraft. Hun er alt og intet. Hun er betagende, besværgende, fortryllende og altødelæggende. Hun giver og tager liv."

Mem Alani

PARADISET LUGTER

"Mem Alani skriver godt. Sproget er veloplagt og spændstigt. I Cuba leder han efter glæden og finder den. I det efterfølgende afsnit om ”rettighederne” får vi en familiehistorie, der knytter sig tæt sammen med den kurdiske selvstændighedstanke. Selv om det er alvorligt,  beskrives det let og muntert. I det efterfølgende afsnit er vi tilbage i København, efter at hovedpersonen, der er Mem selv, har været ude for en trafikulykke, som han intet erindrer om. Men det er tydeligt, at han har været udsat for noget voldsomt, for han kan ikke længere bevæge sig."

Aleksa Okanovic

NATTERÆDSEL

"Der er en krybende uro og utilpashed, der straks indfinder sig, når vi kommer med ind i lejren og siden videre ind i lejrkommandantens nærtliggende private bolig. Endnu mere knugende er det at blive vidne til ægtefællernes knagende samliv. Til sønnens skrig om natten og den natterædsel, han lider af. Dermed er brikkerne sat i stilling til det dødens skakspil, der kun kan opstilles så djævelsk udspekuleret af en dramatiker. Godt nok er det Aleksa Okanovics romandebut, men han er i forvejen en velanskrevet dramatiker."

Peter Madsen

VÆGTEN AF ET ÅNDEDRAG

"Fra starten af Peter Madsens debutroman VÆGTEN AF ET ÅNDEDRAG stiger vi til vejrs.
Vi følger Simon Kindred, der er kontorfuldmægtig i Ministeriet for Ansvar, Retfærdighed og Velfærd. Hans dagligdag er på alle måder meget velorganiseret og regelmæssigt. Anderledes er det med Adam, der er en flyvende supermand, der redder mennesker i nød i byen Sinus. Hvem har ikke drømt om at kunne flyve? Det er lige midt i den fascination, at forfatteren lader Adam sætte af, hæve sig op i luften og flyve afsted."

 - er allerede offentliggjort -

Læs anmeldelse.

Bente Clod

EMILY DICKINSON

"Romanen er en hyldest til en stor digterinde. I hvert fald har eftertiden givet hende den trone hun aldrig kom i nærheden af, mens hun levede, hvor kun enkelt anonyme gengivelser af hendes digte blev publiceret i diverse blade og aviser.

Det er skildring af en stolt sjæl. Der er noget majestætisk over hende. Hendes ånd forbliver i Bente Clods roman strunk til det sidste. Men der er en pudsig kontrast mellem alt det trivielle i tilværelsen som Emily befattede sig med og så hendes tankers himmelflugt. På sin vis levede hun nærmest som eremit, mens alle døre omkring hende lukkedes én for en."

Lucy Ludvigsen

KÆRLIGHED & KVINDEKAMP

"Romanens omslag og titel, KÆRLIGHED OG KVINDEKAMP, lyder som et manifest, men det er faktisk en roman. Lucy Ludvigsen har skrevet en roman, der begynder som et manifest, men som gennem sine 315 sider får en betagende fylde. Det er en menneskeklog roman, der overordnet fortæller om tilværelsens mange forrevne veje, men også om, hvordan alting kan falde på plads - på den helt rigtige måde. Uden at der på nogen måde males et skønmaleri."

 

Erik Trigger

ONKEL ÅGES INDRE TÅGE

&

JES OG SKILETTET I SKABET

"I Erik Triggers billedbog ONKEL ÅGES INDRE TÅGE lader han børnerim træde dansen om demens, mens Louise Johannesens illustrationer danser med og løfter den barske virkelighed ned på et niveau, hvor alt det abstrakte bliver helt konkret og til at forstå for børn. Alt det uforståelige bliver for en stund ganske forståeligt. Sygdommens grusomhed og nådesløshed får sig en kajeryster, og bliver gjort til noget, der er til at tage at føle på. Det lykkes at finde hoved og hale i den uforståelige tilstand, hvor virkeligheden glider én af hænde, når forstanden bakker ud og fantasien tager over. Børnerimene er gode til at skildre den tilstand. Alt andet ville sikkert ikke være lykkedes så godt. Vi kommer til at holde af Onkel Åge, mens virkeligheden forsvinder og smuldrer mellem fingrene på ham, når fantasien tager over – og han midt i sin omtågede tilstand flyver afsted på rimenes brede viger til et sted, hvor han kan genfinder sin værdighed."

- er allerede offentliggjort -

Læs anmeldelse.

 *

Festivalmaleri: Hanne Svennevig.

VERDEN ER FULD AF VEJE

Festival om drømme og portrætter

3. - 14. august 2024

5 bydele med 100 medvirkende

Læs mere om festivalen.

*

VERDEN ER FULD AF VEJE: Maleren Hans-Peter Eder

 

Maleri: Hans-Peter Ender. Fotos: Michael Svennevig,

Hør podcast.

Maleren Hans-Peter Eder blev født i 1938 og voksede op i Nürnberg, i Sydtyskland.

2. verdenskrig kastede en lang skygge ind over Hans-Peters opvækst.

Hør hans varme beretning.

Foto: Michael Svennevig.

"Jeg er født lige inden krigen gik i gang. Min far havde en bagerforretning i udkanten af Nürnberg. Alle i bageriet boede tæt sammen, og jeg blev smittet med tuberkulose af en bagersvend. Mine forældre sendte mig op i bjergene, for at jeg kunne blive rask. De optog smalfilm og filmede min rejse. Det gør, at jeg kan huske meget af det, selv om jeg kun var 3 år. Men vi var heldige, for min far købte en hytte 30 km øst for Nürnberg, det var vores sommerhus, hvor vi boede under krigen, mens mine forælde kørte frem og tilbage hver dag med toget til Nürnberg. Ofte var der luftalarm, hvor de måtte ud af toget og søge dækning.  

Jeg havde fornemmelsen af, at vi boede 100 mennesker i hytten, for der var altid mange mennesker. Hytten lå på en skråning, og jeg husker, at der kom bombeflyvere fra Tjekkiet, og de fløj i samme højde, så vi kunne se piloterne inde i flyene. En gang så vi, at piloten udløste en bombe lige for øjnene af os. Jeg var 5-6 år på det tidspunkt. De ville bombe togstationen, men ramte den ikke. Det var meget uhyggeligt, men for mig som dreng var det også meget spændende.

Det er en del af mig, som jeg ikke skal glemme. Det varede 12 år, og det gjorde dybt indtryk på mig. Jeg har egentlig ikke ord for det. Senere var det litteraterne, der igen bragte det på bane, mens de fleste helst ville fortie det. Min far var også med i partiet, men jeg tror ikke, at han var nazist. Det var mere af nød for at kunne beholde sin bagerforretning.

Min far blev indkaldt til hæren som 40-årig. Han blev såret, og mens han lå på sygehuset, der blev passet af nonner, sagde de, at alle der overhovedet kunne, skulle skynde sig væk for ikke at komme i krigsfangenskab, nu da krigen sluttede. På vejen væk blev han taget til fange, og det var kun med snarrådighed og meget stort held, at det lykkedes ham at komme tilbage til os."

Foto: Michael Svennevig.

 Hans-Peter er konditor, og fik arbejde på et tysk bageri i Columbia. Senere uddannede han sig til psykoterapeut. Historien om, hvad det forårsagede det, er en historie helt for sig. 

Hør den muntre fortælling på podcasten.

Maleri: Hans-Peter Ender. Foto: Michael Svennevig,

Hans-Peter har vandret pilgrimsturen til Santiago de Compostela, og gik en måned ad gangen og brugte i alt 5 år på det. 

"At vandre skridt for skridt kan blive til en meditativ tilstand, men jeg gjorde det ikke af religiøse grunde, for jeg er ikke religiøs. Men hvis man tager på udflugt, så tager man bare ud og hjem, men jeg var nysgerrig. Jeg ville se og opdage, hvad der var på den anden side af horisonten. Jeg har altid været nysgerrig." 

Maleri: Hans-Peter Ender. Foto: Michael Svennevig,

Musik: 

Sophus Rosenvinge

"The Slowdown"

Foto: Michael Svennevig.

*

Næste uges podcast:

Offentliggøres den 19. april 2024

CINDY LYNN BROWN

Foto: Michael Svennevig.

Den dansk/amerikanske digter Cindy Lynn Brown har været på lydkursus, og hør hvad der sker, når lyd og ord befrugter hinanden og skaber helt nye historier. 

Lydmontage: Cindy Lynn Brown. 

Offentliggøres den 19. april 2024.

 *

Festivalmaleri: Hanne Svennevig.

VERDEN ER FULD AF VEJE

Festival om drømme og portrætter

3. - 14. august 2024

5 bydele med 100 medvirkende

Læs mere om festivalen.

#verdenerfuldafveje

*

Pia Sigmund: "Fortæl en historie!"

 

"Jeg har gået mange veje i løbet af mit liv. En af dem er fortællingens vej. Den giver så megen glæde. Mundtlig fortælling er den måde, mennesker på enklest mulig vis kan mødes på og skabe fællesskaber på. Mundtlig fortælling kan skabe opmærksomhed, forståelse og empati.

Husker du din skoletid? Husker du en lærer, der fortalte historier? Min dansk- og religionslærer, hr. Bjørnvig, fortalte historier, så alle vi 36 unger i klassen på Holsteinsgades skole glemte tid og sted. Vi rejste med ham og Niels Holgersen gennem Sverige, vi rejste med ham til fjerne østlige riger, hvor David og Josef og Benjamin blev vores gode venner, vi fulgte med ham ind i myter og folkeeventyr. Vi kunne så tydeligt se alle stederne for os. Vi levede os ind i alle disse forskellige måder at være menneske på.

De seneste 25 år har jeg fortalt historier mange steder, for små og for store. En dag blev jeg inviteret til at fortælle nordiske sagn på en skole på Nørrebro. Eleverne sad på række og rad i et stort lokale. Det vil sige … mellem cirka hver tredje elev sad en voksen. Skoleinspektøren fortalte mig, at det var meget urolige elever. Han kiggede bekymret på mig. Jeg gik i gang med at fortælle om Tor og hans venner, og der var ikke gået mange sekunder, før alles øjne fulgte mig, og jeg kunne mærke opmærksomheden og lydhørheden i rummet. Der var slet ikke brug for de mange voksne. Jeg har også fortalt for tosprogede småbørn næsten uden sprog. De allerfleste af dem bliver alligevel hurtigt grebet af fortællingen. Måske er det rytmen i sproget, måske fanger børnene nogle ord og sætninger og danner deres egen historie ud af dem. I al fald er jeg gang på gang blevet slået af, hvad fortællingen kan.

Som fortæller – og gammel folkeskolelærer – er jeg overbevist om, at danske børn trænger til at lytte til historier i skolen, og at de trænger til også selv at lære at udtrykke sig mundtligt. Skolen har alt for længe været for skriftlig og for baseret på passiviserende og ensidige skærme og portaler. Når vi fortæller, skærper det opmærksomheden og koncentrationen; de, der lytter, tænker med og danner sig deres egne billeder og tanker, og der opstår et fællesskab omkring historien. Vi får en fælles historie.

Jeg har samlet – hovedsagelig – international viden og dokumentation for, hvad der sker, når børn (og voksne) lytter til en fortælling. Læs korte omtaler af de vigtigste artikler på Fortællere i Danmarks (FIDAs) hjemmeside her.

Foto: Tina Lindop 

(fra KÆRLIGHED, Festival om drømme og fællesskab, 2023)

Vi har ikke megen dokumentation for mundtlighedens gode sider fra Danmark. Derfor har FIDA taget initiativ til et pilotprojekt ”Svendborg som fortællende kommune”, der netop er vel overstået og dokumenteret i en rapport fra Syddansk Universitet, ”Fortællinger i grundskolen”, 2024. Børnene på tre skoler i kommunen har lyttet til masser af historier af fortællere fra Svendborg Fortællekreds, fire måneder i vinteren 23-24, og en studerende fulgte dem. Rapporten er entydigt positiv. Eleverne har koncentreret sig og indlevet sig i fortællingerne, og de har vist stor nysgerrighed og spørgelyst efter fortællingerne. Næsten alle fortællinger blev fulgt op af en god dialog mellem eleverne og fortælleren. Det ser ud til, at klassens læringsrum og elevernes engagement og indlevelse kan udvides med fortælling, og det lægger op til at bruge mundtlig fortælling også i undervisning i fagene. Vi arbejder på at blive en del af undervisningen i folkeskolen.

Vi kan måske hjælpe nogle børn og unge til bedre trivsel med at skabe det rum af koncentration og lydhørhed, som en god fortælling lægger op til. Vi tror på, at mundtlighed, både lærernes og elevernes og indbygget i de fleste fag kan bidrage til at løse en del af den krise, som folkeskolen er i lige nu. Måske kan vi være med til at løse skolens trivselskrise indefra og nedefra med et enkelt greb – fortæl en historie!"

Pia Sigmund, marts 2024

OM PIA SIGMUND

Hør podcasten, "Det er sådan et liv skal ende!" (2018):

Pia Sigmund fortæller om, hvordan historie og historier har været styrende i hendes 84-årige liv. Som lærer mærkede hun behovet for nye historieundervisningsbøger. Efter at have skrevet 11 bøger i serien af fortællinger om børn op igennem Danmarkshistorien (illustreret af Charlotte Clante), og efter universitetsstudier i det mellemøstlige fulgte bøger med fortællinger fra alverdens lande i serien "Historiebazaren". Som fortæller fandt Pia endnu en platform, hvor hun kunne kombinere de ting hun havde beskæftiget sig med gennem et helt liv - og i mødet med Venligboerne faldt det endnu mere på plads.

Hør podcasten fra 2018 i forbindelse med festivalen Billeder af liv.

Læs også Pia Sigmunds Reportage fra Palæstina fra 2023, 

der indgik i sidste års festival om Kærlighed.

 *

Festivalmaleri: Hanne Svennevig.

VERDEN ER FULD AF VEJE

Festival om drømme og portrætter

3. - 14. august 2024

5 bydele med 100 medvirkende

Læs mere om festivalen.

*

VERDEN ER FULD AF VEJE: Rose Marie Tillisch

Fotos: David Blazek & Michael Svennevig.

Hør podcast

Skuespiller, præst og forfatter Rose Marie Tillisch tager os med ud i junglen.  Derud, hvor man bliver helt stille indeni, mens man padler ned ad floderne omgivet af krokodiller og knevrende papegøjer.  "Den oplevelse sidder dybt inde i mig, for det var så anerledes end alt andet jeg havde erfaret. Det er stadig inde i mig, selv nu - 28 år efter." 

Rose Marie fortæller om sit arbejde med at erindre. Helt tilbage til barndommen, hvor hun lærte tekster udenad i skolen. 

"Jeg ville være forfatter. Det vidste jeg allerede som 12-årig, men jeg har altid kunnet og villet  meget og landede altid imellem flere forskellige stole." 

Efter at have gået på Café-Teatrets Dramaskole, lavede hun "Sanseudviklinger", der var en performance, hvor hun var viklet ind i elastikbind fra top til tå, og det var den, som billedkunstneren og filminstruktøren Jytte Rex så, før hun valgte Rose Marie til at spille den stumme hovedrolle i filmen "Den Erindrende".

Rose Marie har også været model for kunstneren Palle Nielsen og igen siden for hendes egne elever i Kvindegalleriet, der var et kollektivt drevet galleri, hvor Rose Matie holdt mange forskellige foredrag om kvindelige kunstnere gennem tiden. Fra i dag og helt tilbage til 1200-tallet, hvor især Hildegard af Bingen fascinerede hende. Men også mange andre.

"Jeg synes, at jeg henter styrke fra de her personer fra historien, der har klaret sig - og jeg har heller ikke tænkt mig at give op. Vi har brug for de gode historier, for de bringer håb."

*

Musik: Sophus Rosenvinge

Rose Marie læser to tekster: "Vaniljedrøm" & "Fylde" 

som hun har skrevet til antologierne:

"117 stemmer. Nær og fjern, om drømme og visioner" (Epigraf, 2013)

& "Gammelbogen 2, Sød og hygge på plejehjemmet" (Epigraf 2014)

Der er også et uddrag fra Jytte Rex´: "Den Erindrende" (1985)

*

CD-cover: Layout: Shohreh Shahrzad. Foto: Nina Tin Rasmussen.

Hør også Rose Maries bidrag til cd´en: 

"22 stemmer fra Festival om drømme og visioner 2013"

Lyd & tilrettelæggelse: Michael Svennevig

Redigering & Mastering: Shohreh Shahrzad

(Udgivet med støtte fra Lilli Zingels Fond).

Se reportage fra Rose Marie Tillischs tidligere festivalmedvirken:

 Festival om fortællinger & livshistorier - Dag 4, 2016

på Betaniahjemmet på Frederiksberg.

Fotos: David Blazek.

 

Rose Marie Tillisch fortalte om kunstneren og videnskabskvinden Maria Sibylla Merian (1647-1717).

 

 

Bagefter illustrerede Rose Marie med sit Larveshow, hvilken forvandling som larven tilbagelægger før den bliver sommerfugl - en slags opdagelse af sanserne som publikum blev aktivt inddraget i.

 

 

 

Rose Marie havde en gæst med: Jytte Rex. De har sammen lavet to film:

"Sprænglegeme" og  "Den Erindrende", og de fortalte om deres samarbejde.

 

 

Rose Marie Tillisch lagde hus og have 

til opvarmningsarrangementet 

AT FINDE HJEM

Billeshave fortæller 

    juli 2016  

- og indtil bålet brænder ud.

"Huset og haven står åbent. Ikke bare for naboer og venner, men også for verden udenfor.

Hvis vi skal åbne vore hjerter, skal vi starte med det nære. Træd indenfor og hør historien om Billeshave, der blander sig med historier ude fra verden. For det startede derude – i verden. Det er historien om, hvordan den vidtberejste store danske billedhugger Bertel Thorvaldsens værksted fik en bestilling på 12 relieffer til huset. Vi lader huset og reliefferne fortælle deres egen historie via ord og toner. Vi tænder bål i haven, sætter suppegryden over og inviterer venner fra nær og fjern til at fortælle historier om at komme udefra og finde hjem. Hør historier om Thorvaldsens relieffer og om hvordan det gik til at de havnede i Billeshave – og hør flygtningeberetninger om at finde hjem i det fremmede. For det hjemlige inspireres og defineres af mødet med den omgivende verden."

 
  Se mere:  Sådan gik det!

*

Næste uges podcast:

Offentliggøres den 12. april 2024

Maleren HANS-PETER ENDER

Foto: Michael Svennevig.

Maleren Hans-Peter Ender blev født i 1938 og voksede op i Nürnberg, i Sydtyskland. 2. verdenskrig kastede en lang skygge ind over Peters opvækst. Hør hans varme beretning.

Musik: Sophus Rosenvinge. 

Offentliggøres den 12. april 2024.

 *

Festivalmaleri: Hanne Svennevig.

VERDEN ER FULD AF VEJE

Festival om drømme og portrætter

3. - 14. august 2024

5 bydele med 100 medvirkende

Læs mere om festivalen på hjemmesiden.

#verdenerfuldafveje

*

Anmeldelse: ONKEL ÅGES INDRE TÅGE og JES OG SKELETTET I SKABET af Erik Trigger

Foto: Peter Langvitzh Smith. Bogforside-illustrationer: 

Louise Johannesen og Peter Bay Alexandersen.

Onkel Åges Indre Tåge

Knager som en havelåge

Når han kyler stegt medister

Ud til sultne pensionister

 

Bogforside-illustration: Louise Johannesen..

I Erik Triggers billedbog ONKEL ÅGES INDRE TÅGE lader han børnerim træde dansen om demens, mens Louise Johannesens illustrationer danser med og løfter den barske virkelighed ned på et niveau, hvor alt det abstrakte bliver helt konkret og til at forstå for børn. Alt det uforståelige bliver for en stund ganske forståeligt. Sygdommens grusomhed og nådesløshed får sig en kajeryster, og bliver gjort til noget, der er til at tage at føle på.  Det lykkes at finde hoved og hale i den uforståelige tilstand, hvor virkeligheden glider én af hænde, når forstanden bakker ud og  fantasien tager over. Børnerimene er gode til at skildre den tilstand. Alt andet ville sikkert ikke være lykkedes så godt. Vi kommer til at holde af Onkel Åge, mens virkeligheden forsvinder og smuldrer mellem fingrene på ham, når fantasien tager over – og han midt i sin omtågede tilstand flyver afsted på rimenes brede viger til et sted, hvor han kan genfinder sin værdighed.

Onkel Åges falske tænder

Går tur på hans gelænder

Hvor de fløjter melodier

Hvis man giver dem en tier

 

Vi oplever Onkel Åge som et helt menneske, selv om forstanden er sejlet afsted ude på det store ocean. Vi bliver gjort opmærksom på, at mennesket stadig er der, selv om forstanden er tager afsted ud på de vilde våger. Menneskesindet går under, men rim og illustrationer fører os med videre ind i Onkel Åges sind – og vi rejser med ham ud på rejser, der går dybere ind i sindet. Vi rejser med på hans sidste rejser. Det er formidabelt, at det kan lade sig gøre at den nådesløse sygdom får et komisk skær og en leende lethed, der kun fungerer fordi dette er mestret med stor indlevelse og åbenhed. Det er på den ene side noget af det letteste, eftersom det er noget af det sværeste.

Under Åges hovedpude

Ligger der en sunken skude

Fuld af gode minder

Om alverdens skønne kvinder

Vi fornemmer alt det liv, der ligger bag Onkel Åges indre tåge. Han er der stadig – men på en anden måde. Eller rettere, han både er der og er der ikke. Det beskriver rimene på fineste vis. Illustrationerne er vilde og fulde af liv. De leger med og giver liv, kraft og farver til rimene. Louise Johannesens streg er på sin vis brækket, der er noget morbidt over tegninger af Onkel Åge. Den er ikke kun rar. Vi ved, at det er på det sidste. Det kan sagtes være den sidste tåge, der har sænket sig. Det er ikke bare en glad streg. Den har noget iboende indviklet og forviklet over sig, der passer som fod i hose med rimene. Umiddelbart har jeg en modstand mod stregen, men jeg kan slet ikke gardere mig imod den som bogen skrider frem. Den kryber ind under huden på mig, hvor den arbejder sig videre og finder frem til hjertet. Til sidst synker den helt ind i mig og går i ét med rimene. Det hele kommer til udtryk på omslaget, hvor Onkel Åges ansigt er omgivet af musicerende larver. De er sjove og finurlige. Jeg smiler, når jeg ser dem. Men Onkel Åges ansigt i midten er forundret, fortabt og hjælpeløst. Det er den samme modsætning, der går igen gennem bogen. Det er virkeligheden og fantasien, der træder dansen sammen. Det er lyset og mørket, der finder sammen lige der midt i tågen.

Måske er det lettere at finde den balance i rimene, for vi kender traditionen og de sproglige og rytmiske melodier fra Halfdan Rasmussen. De fleste elsker at lade sig opfange af rim og renser. Det minder om barndom, om lethed og leg. I ONKEL ÅGES INDRE TÅGE bliver det hele elegant afbalanceret, så ord og farver finder sammen, og genskaber den verden og den mening, der er brudt sammen for Onkel Åge. Det er udført på smukkeste vis, selv om det der reelt skildres er grumt. Onkel Åge er ved at forsvinde, men han genopstår på bogens sider, selv om sindet er stukket til havs og han kun er en skygge af den han engang var. Men han er der stadig – lige der foran os. Tåge eller ej.

 

Med de sidste klare tanker

Letter Onkel Åge anker

Og drøner så på fire hjul

Afsted afsted mod Liverpool

 

*

Bogforside-illustration: Peter Bay Alexandersen.

I JES OG SKELETTET I SKABET drager vi ikke bare ud i de vilde tåger. Med Jes, der er en ung knøs, der påmønstrer i Sønderho på Fanø, stikker vi afsted ud i den store vide verden. Da han fra sin udkikspost en dag får øje på det famøse skab, der rummer det skelet, der har navngivet fortællingen, får han skabet bjerget ombord, og det er dermed hans.

”Over dem og under dem, og hele vejen rundt om dem, lyder det som hylende hekse og brølende dæmoner, oven i hinanden. Det var som de var endt i en kæmpestor brusende brønd, i en rasende hvirvelstrøm fuld af søslanger og forhistoriske krybdyr. Himmel og hav var gået i et, som om horisonten var blevet udvisket, udslettet af stormens enorme kræfter.” (side 19).

Jes surrer sig fast til skabet, og da skibet synker, er han den eneste overlevende. Han bæres væk på bølgerne af sit nye skab. Det er et imponerende dobbeltopslag, tegnet af Peter Bay Alexandersen, hvor vi befinder os i orkanens øje, ombølget af hav og himmel, der står i ét. Det er et udsnit af tegningen, der også går igen på omslagets for- og bagside. På bogens næste illustration ser vi Jes stående på skabet. Han er bare en ung knøs, helt alene ude på det store hav omgivet af lutter uendelighed. Solen er lige stået op og har kastet et rosenfingret skær ud over det spejlblanke hav.  Han har et skønt udtryk i ansigtet. Jo, han er fortabt, men måske også fortryllet af alt det eventyrlige, der omgiver ham. Væk er uvejret, bølgegangen og uhyggen. Han står midt i alt det ukendte. Det er nu eventyret begynder. Bare han nu klarer den…

”Et spøgelsesskib tænker han. Han havde hørt om dem, alle de gamle søfolk havde talt om det, om hvor skræmmende de var. On Klabautermanden, om forbandelser og uhyrer. Om levende døde. Fordømte sømænd på forheksede skibe. Om hvordan de tog livet af alle dem der sejlede med dem.” (s. 28)

Det bliver også til fortællingen om ”Den Flyvende Hollænder”, spøgelsesskibet over dem alle. Jes ender med at blive landfast, men eventyret fortsætter. Ikke mindst da skelettet endelig slipper ud af skabet, men hvordan det går til – og hvad der videre sker, må man selv læse sig til. Eller rettere læse op for en eventyrlysten ung pige eller dreng, der er klar til at tage hele verden ind sammen med en mageløs fortælling fra de varme lande. Der er masser af løse romtørstende skeletdele og også en rejse til de dødes dag i Mexico. Hvad kan hjertet begære mere?

 

Erik Trigger: 

ONKEL ÅGES INDRE TÅGE

Illustreret af Louise Johannesen

 Anarki Aps 2022

Nomineret til Årets Bedste Billedbog 2023 

af Københavns Børnebiblioteker

Erik Trigger: 

JES OG SKELETTET I SKABET

Illustreret af Peter Bay Alexandersen

78 sider.

Anarki Aps 2022

Foto: Peter Langvitzh Smith.